Privatlivspolitik

Hvilke oplysninger indsamler vi?

Når du booker et besøg på en efterskole via denne side, indsamler vi elevens navn, forælderens e-mailadresse og telefonnummer samt den ønskede besøgsdato.

Hvad bruger vi dem til?

Oplysningerne bruges udelukkende til at gennemføre bookingen: de deles med den efterskole, du booker besøg hos, så skolen kan kontakte jer og afholde besøget, og vi sender en bekræftelse og evt. en påmindelse pr. e-mail. Vi sælger eller deler aldrig oplysningerne med andre.

Hvor længe gemmer vi dem?

Booking-oplysninger anonymiseres automatisk 24 måneder efter oprettelse. Fakturaoplysninger opbevares i 5 år som krævet af bogføringsloven og anonymiseres derefter.

Dine rettigheder

Du kan til enhver tid bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af jeres oplysninger ved at skrive til kontakt@efterskole.guide. Vi svarer inden 30 dage. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Anonym statistik

Vi måler brugen af siden (sidevisninger, quiz-gennemførsler) med anonymiserede sessions-id'er uden IP-adresser eller andre direkte identifikatorer.

Cookies og lagring på din enhed

Vores besøgsstatistik (Ahrefs Web Analytics og Vercel Analytics) er cookieløs og gemmer intet på din enhed. Siger du ja til cookies, indlæser vi derudover annoncemåling fra Google, Snapchat og TikTok samt Microsoft Clarity, der viser hvor på siden der klikkes og scrolles — de sætter cookies og kan genkende dig på tværs af websites. Siger du nej tak, indlæses de slet ikke.

Uden dit samtykke gemmer vi kun to ting lokalt i din browser: dit cookievalg — ellers måtte vi spørge igen ved hvert klik — og de indstillinger, du selv beder om, nemlig favoritter samt indkomst og antal søskende til prisberegningen. De forlader aldrig din browser.

Med dit samtykke husker vi, hvilken side du kom ind på, og hvor du kom fra (fx en søgning eller et link fra Instagram). Det gemmes kun for den aktuelle fane og bruges til at se, hvilke sider der hjælper familier videre til en skole. Har vi annoncemåling slået til, indlæses Google Analytics, Google Ads, Snapchat Pixel og TikTok Pixel først her — de sætter cookies, og de indlæses slet ikke, hvis du siger nej tak. Vi fortæller dem, at en test blev gennemført eller en booking sendt, men aldrig hvem der gjorde det: hverken navn, e-mail eller telefonnummer forlader os.

Når du sender en booking følger det med, hvilken side du kom ind på, og hvor du kom fra — uanset dit cookievalg. Det er nødvendigt for at afgøre, om det var os eller skolen selv, der skabte kontakten, da skolen kun betaler os for det første. Oplysningen gemmes sammen med din booking, ikke som en profil om dig, og den hentes fra det aktuelle besøg — ikke fra noget, der er gemt på din enhed.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit valg tilbage med Cookieindstillinger nederst på siden. Siger du nej tak, sletter vi det, der måtte være gemt, og siden virker fuldt ud alligevel.